Orienteringsløb på Vespa

Orienteringsløb på Vespa

Klubaften mandag den 5. september

 
Per Høyer havde haft alle sine hjerneceller i blød i flere uger, og var kommet op med en fantastisk tur i området omkring Harlev.
6 poster med både GPS-udfordringer og hjernegymnastik havde han fået konstrueret, og alle de fremmødte var klar til kamp.
Det blev til 2 timers skæg, ballade og udfordringer. Blandt andet havde mange problemer med deres medbragte GPS - nogle blev ført en tur til Stilling, og andre GPS'er løb tør for strøm ved første post, men med lidt snilde og lidt spejdertricks fandt vi rundt til posterne. 
Her var spørgsmålene i mange kategorier, men alle morsomme og udfordrende. Man måtte ringe til sig gode ven, Google, hvis man havde lyst, og det var vi mange, der gjorde brug af.
 
Alt i alt en fantastisk spændende og udfordrende aften, der endte med at Otto og hans (knivskarpe) navigatør-datter, Kathrine, løb af med de to velvoksne pokaler, der skal stå og pryde kaminhylden til næste år, hvor mesterskabet skal forsvares.
 
Tusind tak til Per for en kæmpe indsats.

Vespa folket på Toppen

Dags tur lørdag den 06 august 2011

 
I dag havde vi den længe annoncerede tur til den sydlige del af Århus, Odder, Skanderborg og Silkeborg kommuner
 
Vi var mødt 8 fra V K A , efter 3 afbud i sidste øjeblik - desværre -      men havde glæden af besøg af Jørgen fra V K Fyn.
Vi havde landet`s flotteste følgebil med, v/ roret sad Marianne og Erik Laursen`s hustru, samt klubbens mascot på fire ben.
 
Vi kom planmæssigt afsted i et dejligt vejr, som holdt hele dagen - Gregers fra Hinnerup havde tilrettelagt ruten i detajler. Spændende  -  han kørte i front igennem noget af landets smukkeste natur.
 
Vi startede med at køre via Tangkrogen, Moesgård, Ajstrup til Nordsminde Havn, hvor vi havde 1ste stop - efter pausen gik det videre over Gylling, Sondrup Bakker, Torrild  igennem Skanderborg By - forbi "Festivalèn "  til Ejer Baunehøj, hvor vi havde frokost og spiste vor medbragte mad. Derefter til Yding Skovhøj (Danmark`s højeste punkt  173 m)  igennem Gl. Rye til Himmelbjerget, en god pause og kl 14,30 kunne hjemturen begynde.     Ry, Jaungyde, Storring til klubhuset på Lilleringvej i Harlev.
 
En stor  " TAK " til Gregers for en super tilrettelagt tur. Kl. var nu 15,30 og vi havde tilbagelagt 150  km
 
pbv   Bent

Mandags regn i Silkeborg

Klubaften mandag den 1. august.

Så var sommerferien (næsten) forbi, og vi var en lille men udsøgt skare, der mødtes i klubhuset denne aften, hvor kun regnvejr kunne aflyse turen.
Vi havde fået en invitation fra Jørgen, der er formand for Silkeborg klubben, så vi kørte rask afsted kl. 19:00.

19:15 stod det ned i stænger, og selvom turen var smuk og veltilrettelagt, var det svært at få øje på med vand i øjnene.

Heldigvis havde Jørgen og hans søde kone en fantastisk overdækket terrasse, hvor vi kunne sidde og nyde den gode stemning med både mad, kaffe og kage.
Efter at have gjort hvad vi kunne for at spise og drikke dem ud af huset, viste Jørgen os sin Vespa samling. Den strakte sig fra det lille værksted over garagen til haven, traileren og kælderen under huset.

Det var noget, vi kunne lide!
Ved 21-tiden var regnen stilnet så meget af, at vi kunne trille hjem igen.

En våd men dejlig tur.

OTto